Særlig ordensreglement for Pouls Vig Bådelaugs Lystbådehavn i Ydernæs Fritidshavn
I. Indledning
a) Dette ordensreglement er udfærdiget i medfør af § 15, stk. 2, i lov om havne, lovbekendtgørelse 457 af 23. maj 2012, i henhold til § 7 i bekendtgørelse nr. 580 af 29. maj 2013 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser mv., og godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med brev af 25. oktober 2017
b) Reglementet er et tillæg til forskrifterne i bilag 1. til bekendtgørelse nr. 9139 af 15. april 2002 om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne, med de særlige præciseringer, der gælder for Pouls Vig Bådelaugs Lystbådehavn (i den danske Havnelods angivet som Ydernæs Fritidshavn).
c) Pouls Vig Bådelaugs lystbådehavn har adressen Kanalvej 71-75, 4700 Næstved. Havnen ligger på Ydernæs, og er den sydligste af de to havne (vanddybde 1.5 m) vist på søkortene nr. 160 Smålandsfarvandet V og 164 Karrebæk Fjord.
II. Havneområde
a) Det til Ydernæs Fritidshavn. (Pouls Vig Bådelaug) er begrænset af havnens dækkende værker, samt af rette linjer mellem nedenstående koordinater:
1: 55°12,351`N, 11°43,156`E, molehoved NW
2: 55°12,347`N, 11°43,167`E, molehoved SE
Afgrænsning mod E
3: 55°12,364`N, 11°43,246`E, kyst
4: 55°12,334`N, 11°43,217`E, kyst
se billede nederst
b) Havne anlægget består af en pontonbro, en tværliggende servicebro med isætningsanlæg for mobilkran, gangvej til pontonbroen, mastekran og slæbested. Derudover den indhegnede vinter plads samt klubhusbygningerne, og de grønne områder foran klubhuset afgrænset af stensætningerne, som angivet i Pouls Vig Bådelaugs lejekontrakt.
1. Generelle bestemmelser
1.1. Der må ikke oplægges både på parkeringspladserne
1.2. Opstilling af skure, rygeovne og lign. er ikke tilladt.
1.3. Knallertkørsel på broen er ikke tilladt.
1:4. Der må ikke oplægges presenninger, fiskegrej, hynder og andet grej og udstyr på broerne således, at dette er til gene for almindelig færdsel og kørsel med transportvogne.
1.5. Løst gods og udstyr må ikke placeres således, at det rager ud over fartøjet, og er til gene ved passage.
1.6. Fiskeri i havnen og havneindløb er ikke tilladt.
1.7. Medlemmernes fartøjer må ikke over længere tid ligge fortøjet ved servicekaj og mastekran uden særlig tilladelse fra bestyrelsen.
1.8. De personer, der benytter klubhuset, har pligt til efter endt brug at foretage den nødvendige oprydning, således at der til enhver tid er ryddeligt.
1.9. Ledninger/kabler der anvendes til land strøm skal være i et stykke fra stander til bådens tilslutning.
1.10. Ledninger/kabler og koblingsmateriel (stik) skal opfylde Sikkerhedsstyrelsens krav.
2. Regler for opankring, sejlads, fortøjning m.m.
2.1. Der skal udvises forsigtighed ved besegling af havnen, og skal foregå ved mindste styrefart. En båd, der kommer udefra, skal om nødvendigt holde tilbage for en båd, der kommer fra havnen (udadgående).
2.2. Brætsejlads og støjende adfærd i havnen er ikke tilladt.
2.3. Fortøjning skal foregå ved de anbragte fortøjningsringe og pullerter.
2.4. Med undtagelse af beskyttelseslisten på pontonbroen, må der ikke bores huller, skæres gevind, isættes skruer/bolte m.v.
2.5. Der må ikke monteres ekstra udstyr eller beslag i eller på pontonbro og y-bomme samt foretages andre konstruktive ændringer.
2.6. Faste fendere på y-bommene og pontonbro skal være af den type, der er godkendt af Næstved Havn.
2.7. Trapper til ombordstigning skal være af den udførsel, der er godkendt af Næstved havn.
2.8. Gæstesejlere skal ved ankomst melde sig til et bestyrelsesmedlem eller et af bestyrelsen udpeget medlem. Er dette ikke muligt, skal betalingen erlægges i en af de dertil beregnede kuvert og lægges i klubbens postkasse.
3. Optagning, reparation, brændstof m.m.
3.1. Ledig. Ingen særlige regler for Pouls Vig ud over dem i standardreglementet.
4. Forskellige miljø-og ordensbestemmelser
4.1. Miljøfarligt affald såsom spildolie, malingrester, fortynder, udtjente oliefiltre og akkumulatorer må ikke anbringes i eller ved de almindelige affaldsbeholdere. Det skal afleveres på den kommunale genbrugsstation af den pågældende, som har genereret affaldet.
4.2. Udpumpning af marinetoiletter eller tømning af holding-/septiktanke i havnen er forbudt.
4.3. Udtømning af olieholdigt vand i havnen er forbudt. Vandet skal opsamles og afleveres på den kommunale genbrugsstation af den pågældende bådejer.
4.4. Synker et medlems båd, er denne forpligtiget til at få båden hævet inden 2 døgn af miljømæssige hensyn. Herefter vil lauget foranledige båden hævet for ejers regning. (Se også standardreglementets § 2.16)
4.5. I tilfælde af forurening af havnen påhviler det skadesforvolderen at få foretaget den nødvendige oprensning. Sker det ikke vil lauget foranledige oprensningen for skadevolderens regning.
5. Havneopsyn, m.m.
5.1. Portene ind til vinter pladsen og lågen til både broen skal som generel regel være aflåste. De kan dog være ulåste samt åbne, hvis de er under behørigt opsyn. Det påhviler den pågældende, der ladet porten(e)/lågen være ulåst at sørge for opsynet.
5.2. På vinter pladsen skal stiger, trapper m.v., være låst fast til båd/stativ når de ikke anvendes, således at de ikke kan anvendes til at komme om bord med.
5.3. Bådtrailere, bådstativer og opklodsningsgrej m.v. skal være forsynet med ejers navn og telefonnummer.
5.4
Det er tilladt at have bådestativ stående på vinter pladsen om sommeren så frem at der er fast underlag under stativet
Fast underlag skal bestå af fliser eller køreplader der ligger i niveau med græsset så der kan køres ind over med have traktor. Underlaget skal i størrelse have et areal så der kan slås græs omkring båden/stativ.
5.5
Ved manglende underlag skal Bådtrailere, bådstativer, opklodsningsgrej m.v. være fjernet senest 14 dage efter søsætning. Grej som herefter henstår på bådpladsen, vil blive fjernet for ejers regning og risiko.
6. Ikrafttrædelse og ophævelse af eksisterende reglementer
6.1. Ordensreglementet træder i kraft 14 dage efter, der har været bragt meddelelse i Efterretninger for Søfarende.
6.2. Samtidig ophæves Ordensreglement for Pouls Vig Lystbådehavn af 23. februar 2011 samt Pouls Vig Bådelaugs fortøjningsreglement af marts 1998.